Jeg rakte ud, prøvede at fange,
Jeg spurgte, og søgte. Jeg bad om, sendte ønsker. Og forventede svar.
Jeg fortalte, gav og håbede på genkendelse og modtagelse.
På kærlighed, på svar.
Hvem der? Er der nogen?
Der var stille.
Jeg vidste vi var flere, men hvor.
Jeg hoppede og viste mig frem. Blev til underholdning, men aldrig taget seriøst.
Jeg blev lille, og møblerbar. Hvordan skal jeg være, byg mig så jeg passer.
I håbet om at finde jer og dermed mig.
I formede jer ud af mig.
Jeg blev jer, men var ikke mig.
Jeg vidste jeg hørte til, men ikke her. Hvor så?
Jeg rakte ind, søgte og fandt.
Jeg bad om og fik. Jeg fortalte og gav, dansede og sang.
Jeg blev set, genkendt og budt velkommen hjem.
Her er stilhedens svar fra mit hjerte og min sjæl, min ressource.
Her er mit hjem, min base, mit centrum.
Lad os mødes og være.
Vi er alle, men jeg er ikke jer og i er ikke mig.
Her lyttes og tales, her skabes og elskes, her tales og svares.
Her er grines og grædes.
Vi fandt hinanden.
Du og jeg.
Her er vi sammen i kærlighedens sprog.
Her er stilhed, og genkendelse.
Her er liv og bevægelse.
Tolerance og plads, forståelse og rum.
Kærlighedens ensomhed, arm i arm med kærlighedens universelle favntag.
Vi fandt hinanden i kærlighedens kilde.
Kom, skal vi danse solen træt.
0 kommentarer