Om fasen efter den første opvågning, når vi dykker og skal finde vej.
-Vejledningen og målet.
Forandringens vinde blæser os ned i vores eget dybe indre.
Som en snurretur, eller at blive suget med ned i et hul, af en ukendt kraft.
Vær ikke bange, du skal en tur ind i dit hjerte.
For at finde alt der er klar til, at komme op i lyset.
Det er en tid, hvor vi kan opleve en trang til bare at gemme os eller forsvinde, også for mig.
Det kan også vise sig som ekstrem træthed, udmattelse, måske noget der ligner depression eller opgivenhed.
Det ER bare sådan det er lige nu.
Vent på vejledning og tag et skridt af gangen. Mærk dig og styr en evt. utålmodighed.
Vi får mulighed for, at grave og finde lysets kilde. Det er hvad det er.
Men tunnelen går nu engang gennem dybderne. Underverden, vores egne skygger, sår, vores smerte, savn og svigt.
Eller som metafor, gennem det knuste hjerte, for at hele det.
Det sker i omgange, bare rolig.
For det kan gøre naller, at komme derned og ind.
Men hvis man kan finde sin tillid og troskab til sig selv og ikke mindst universet eller det guddommelige. Så kan det være lidt lettere.
Lettere at udholde og arbejde med, for det er det der må gøres.
Se det og tage sig af det, som er. Det der nu engang er, forsvinder ikke af at lukke af. Tværtimod, så larmer det mere.
Men det er lettere når vi forstår hvorfor, til hvilken gavn, og hvilket formål. Hvor er det vi skal hen.
Det kan være rigtig svært, for hvis man ikke har været her før. Eller prøvet det helt store dybe vand. At padle uden årer, i modstrøm, uden et pejlemærke eller en synlig kyst. Sådan kan det føles. Måske er der også et vandfald forude.
Vi tror, at vi skal knokle os frem, alene.
Men der er hjælp og vejledning at hente.
Det her kan dele vandene, for enten så tror man, måske ved fordi man allerede har erfaring og prøvet det. Hvis man har opnået enhedsbevidsthed er dette en kendsgerning. Eller også det modsatte, man tror ikke på dette, har aldrig oplevet det selv, man har en polariseret opdelt bevidsthed, hvor man bestemt ikke har erkendt enhed med alt.
Man kan også være imellem, altså på vej dertil, man er overbevist, tror, men har ikke selv erfaringer/beviser endnu.
Vi kan med fordel bruge indre vejledning og øve os i dette. Ellers får vi jo aldrig beviserne.
Det kan gøre hele forskellen om vi tror vi skal skabe alt selv, med knokleri og strid eller om man kan erkende den guddommelige skaberkraft, som vi i øvrigt alle indeholder. Og så lære den at kende. Nå til bevidstheden at universet er en del af os og vi er en del af universet. Altså at vi alle er guddommelige i essensen.
Det viser sig i praksis, ved at du faktisk kan elske alle, alt. Incl dig selv og dem du ikke bryder dig om. Alle dyr alt levende. Og det som ikke er levende, fordi du også her erkender at det også er alt.
En uskyldig men sigende test; Kan du opfatte den guddommelige essens fra menneskets ego, selv hvis jeg nævner den værste diktator.
Det er gennem en kæmpestor gigantisk transformation, at denne forandring sker. Du er ikke i tvivl.
Men derfor kan man godt spørge/bede om hjælp og den kommer. Alle kan dette. Alle.
Vibrationshastigheden og tilpasningen (energi-alignment) bestemmer hvor hurtigt. Mærke godt efter. Og huske at se godt efter, med sin opmærksomhed for alle de små og store beskeder der vises. Det kan både være som: du skal den vej eller du skal nok ikke den vej.
Åbninger, muligheder eller blokeringer og modstand.
Lær at mærke det, se det og have fokus på din vejledning. Det er fra din sjæl eller det guddommelige. Det er tilpasset dig og for din skyld. Det er der, så kan du lige så godt bruge det.
Det kan vise sig som, Synkronitet, tal, i sange, radioen, via tv, reklamer, film. Noget en eller anden siger, måske i en helt anden kontekst. Gennem naturen og dens væsener. Gennem andre mennesker og deres gøren og laden.
Husk der er engle blandt os.
Det kan være røde lyskryds konstant, eller grønne. Det kan være at alt bare glider, alt hvad du rører ved lykkedes. Det kan være at du kommer ud for uheld/ulykker. At du bliver syg hele tiden. Det kan være, du pludselig ser en vej, en idé, der føles så godt i maven. Evnen til at tolke alle disse ting skal en tur forbi fornuften, tænkeevnen. Den skal en tur rundt om din intuition, rundt om din forståelse og perception. Den skal også rundt om illusions fabrikken i egoet, og blandes med lidt etik og moral.
Hvad er til dit eget og de involveredes højeste bedste. Hvad siger værdierne nænsomhed og mest muligt effekt for mindst mulig indsats.
At leve harmløst, er at leve i kærlighed. Men derfor kan du godt rykke…
Knus Jette
0 kommentarer