“Sjæle med hver vores aftryk.
I endeløse rækker, vandre vi gennem tiden, som ikke findes, men bare ser ud som om.
Vi rejser nu på suset af vores muses vingeslag
og pulsen i vores fælles indre.
Alene og dog når vi hinanden med tråde af det pureste gyldne.
Florlette usynlige strenge der sender kærligheden med lynets hast.
Uden begrænsning, med viljen som motor når vi hinandens essens igen og igen.
Et kald, et signal og sammen flokkes de kreative frø.
Igen kaldes der til samling, som var vi aldrig splittet.
En anden tid, et andet rum, vores fælles åndehul og hjerterum.
I ånden er vi en.
I hjertet er vi alle.”
0 kommentarer