“Jeg flyder på vandet, som en nøkkerose i sin dam.
En lotus i sit nærende element.
Flyder på overfladespændingens bevægelige og sårbare styrke.
Forankret til bundens dybe muld med rodens
genopdagede kraft fra erfaringernes tid.
Under mig er der mørkt vand.
Over mig er der den sorte himmel. Kun oplyst af få tydelige lysende stjerner.
Natten omslutter mig trygt og varmt, med dens sagte klarhed.
Engang var jeg bange for mørket, skønt det er så stor en del.
Udskældt og frygtsomt tysset på, som var det slet ikke.
Det dunkle måtte vige for det urene lys. Den tågede dis over det, som alle kender til.
Måtte ikke lyses op. Måske ej kunne.
Månens smukke fylde, sender sine nødvendige livgivende stråler ud.
Nattens mørke forvandles til grålige, knapt synlige nuancer af lys. Der kan skimtes af dem der ønsker.
Jeg bader mig i dens mangfoldige skala af grålige toner, tilsat en mørk bund af styrke.
Nok til at se.
Nok til at be, for alt jeg ikke kunne se.
Forandringens vande flyder nu in spe.
”
Oplæsning følg link til min youtube-kanal.
https://www.youtube.com/watch?v=Qk6ofwG113I
0 kommentarer