Nogle der har nogle metoder til at undgå, man bliver påvirket af andres følelser?
Et yderst relevant spørgsmål i medlemsgruppen.
Det er relevant fordi:
1. Alle kunne bruge dette, for at passe sin egen butik.
2. Det er et issue i spirituel opvågning pga øget sensitivisering.(vores natursanser vågner simpelthen)
3. Det er et redskab man skal bruge ofte, til at mestre livet som empath.
4. En af vejene til at blive emotionel voksen og ansvarlig.
En metode er CENTRERING
Centrering er fokus, koncentration og opmærksomhed.
Det skal vi så arbejde ind alle steder og på alle planer i os selv.
WoW…
Når vi er blandt andre mennesker, uanset om det er i vores familie, kæreste eller fremmede i det offentlige rum. Der vi skal holde fokus samtidig med, at vi føler og sanser.
Det er nødvendigt, at mærke og sanse andre. Det er jo netop empatien der aktiveres og bruges gennem disse egenskaber og den kan vi ikke undvære som flokdyr og i fælleskaber og relationer.
Men kan vi holde vores eget fokus, mærke os selv og sanse samtidig.
Og vi skal kunne dette uanset, hvilken tilstand vi er i.
Det er ret komplekst.
Hvis du ikke kan det flyder vi enten over i andre, de flyder over i os. Vi spreder os selv og vores energier og lader andres indfinde sig i os.
Der er ingen grænser.
Det er naturligvis et billede på den ene pol.
Den anden er fuldstændig lukkethed.
Metode til centrering er at fokusere på sig selv, fastholde et fokus inde i sig selv.
Det kan være gennem sin vejrtrækning, som når vi mediterer.
Det kan være at fastholde eller genskabe sit fokus med en intention.
Eksempler på at skabe fokus:
1. I dag har jeg valgt, at tilstræbe den og den tilstand. Det kan være ro, det kan være fuld power, det kan være en tilstand af kærlighed og kildevand. Alt.
2. Det kan også være noget du gør før et møde, en aftale med nogen, en situation, hvor du ved, at du kan miste dit fokus. Komme lidt ud af dig selv, vakle i din tro og tillid, miste dit fodfæste i dig selv og som du ved kræver din styrke og dit center. Du har måske erfaringer, som du kan bruge. Mennesker, som du egentlig helst vil undgå men kan ikke lige nu.
3. Jeg sætter ofte et fokus for dagen, når jeg har morgenstilhed.
Det er et lille ritual med ro, mini-meditation inkl. dagsfokus.
Hvilken dag ønsker jeg i dag? Formålet kan være alt mellem himmel og jord. Alt efter hvad jeg skal foretage mig den dag.
Et andet eksempel kan være at bruge et øjeblik med sin morgenmad, kaffe eller i badet.
At lade sig bade i en bestemt farve, sammen med brusebadets stråler, hvor der høre en tilstand eller følelse til.
Det samme kan du gøre før alle de situationer, hvor du tror eller ved at din energi, tanker medfølelse vil flyve over i andre.
Det handler om at være på forkant og lære sig selv, at kende også på denne måde.
Energien følger tanken. og tanker er tæt forbundet med følelser.
Så det nemmeste i starten er, at lære at styre tanken, dermed også energien og lade følelserne være de budbringere om din tilstand, som de reelt er.
Der har du en læringscyklus, som du kan lære af. igen og igen.
Husk at det er dig der beslutter for dig.
Beslutningen om at blive i din egen butik er din.
Og du er selvkærlig når du tager dig af dig selv. OG tager ansvar for dig selv. Andre skal tage deres eget ansvar.
At tage sig af andre, skal justeres og sættes i rette perspektiv. perspektivet er dig.
Du er den vigtigste ressource du har. Den skal passes og plejes for det guld den er.
At centrerer dig og fokusere på dig selv, er en selvkærlig handling også selv om du vælger andre fra.
Akut centrering:
Træk dig (evt. til toilettet)
Sid et øjeblik og fokuser på din vejrtrækning.
Forbind dig til kilden i universet og træk lys, styrke, eller hvad du føler du trænger til mere af..
Find fokus i dit indre og forestil dig, at du samler alt saft og kraft der.
Sid sådan til du finder roen og du er den tilstand du ønsker. (ro, styrke, lys,….)
Nu har du centreret din energi.
Bed om hjælp til at holde tilstanden og vær den.
Tak.
Når vi spreder vores energi mister vi centrering, uanset hvorfor.
Vi mister energi og kan føle os drænet og trætte. Der er risiko for, at du lader andre tærer på din energi.
Den udveksling foregår alle steder hvor andre ikke er centrerede. Der mangler grænser.
Når vi er stressede eller i mangeltilstand og dermed nede i vibration/energi, så begynder mange at flagre i energien. Spørge andre til råds, fortælle stolpe op og stolpe ned om vores issues, række ud, kræve ind og hægte sig på dem der har mere energi eller bare noget. Også de andre flagrende. Kan i se det for jer?
Det er et virvar af energitråde, kaos. Og det er sådan det ser ud. Tråde alle vegne. En konstant udskiftning af giv og tag.
Der er bare det at intet er kontrolleret eller styret. Så der hersker en jungleorden om, hvem der får og hvem der drænes.
Dette er helt normalt, men ikke hensigtsmæssigt eller sundt for nogen af parterne.
Vi er alle en del af dette ind i mellem. Men med centrering holder du dig ude af det.
Hvad hvis jeg også optager andres følelser, selv om jeg ikke interagere med dem?
Vi er jo vores energi og vibration og dem skilter vi altid med.
Vi udstråler vore energi, det er en fysisk lov.
Men det gøre også, at man kan samle andres energi op i sit system, upåagtet.
Til det vil jeg bare sige. Når du opdager at du er drænet og træt, føler følelser der ikke er dine, så luk af. Gå ikke med det, gå ikke med tanken der siger…Hov, hvor kom den fra og så kigge rundt, for tro mig så er du fanget i energien. Vi kan ikke hjælpe eller heale andre og vi skal ikke.
Det er dybt uetisk, for ingen ved om de har brug for at være i det de er i. Dette kan ske, hvis du bliver højsensetiv.( det vil være relevant ifm åbning af spirituelle evner) dvs du mærker alt omkring dig om alle, og 1.2.3, så er du pludselig ovre i andre. De har ikke bedt om det.
Det eneste tidspunkt, hvor du må og kan er hvis du kommer forbi en ulykke. Der må du yde akut healing om det bedste outcome for de involverede.
I disse tilfælde handler det om at søge vejledning og en mentor for at lærer teknikker.
Spørg og jeg vil hjælpe, hvis det er der du er.
0 kommentarer