Hvad skal vi lære af og om…

Når livet bliver tungt, vi vækkes eller ruskes.
Det er nu, har været og vil altid bestå.
Det er vores vej til læring. Og nej vi bryder os ikke om det.
Inderst inde ved mennesket godt, at vi er harmoni, enhed og lys.
Vores sjæl ved det godt. Vi ved godt at der er en uendelig kilde i os, som er større en os. Og at vi er en del af den.
Men vi har også et ret arrogant ego, som ikke vil vide af det. For hvad er større end mig.
Hvad er større og bedre end kontrol.
Hvad er det vi er bange for, eller rettere vores ego, vores menneskelige jeg.
Vi er så forbandet bange for at dø.
Og derfor at miste.
For egoet tror jo netop ikke der eksistere andet end det selv.
Ingen enhed, ingen harmoni og balance, intet lys.
Vi er modsætninger, lever som adskilte væsener, som kun kan leve ved at skulle bekræftes og anderkendes i et væk. Ellers mærkes enheden, balancen og lyset ikke.
Dvs, at vi søger det UDEN for os selv.
For vi er det jo ikke.
Men hvad hvis vi var.
Hvad hvis vi også er det.
Et hele, en enhed…
Det er det hele og den enhed, som vi bevidst begynder at søge eftet, når vi vågner spirituelt OG tager det bevidste valg om at gå vejen.
Hjem til sjælen og og senere ånden.

Det ER det vi har mærket længsel efter. Det er netop det vi har været afskåret fra så længe.
Enheden med os selv.
Det vej kendes i den esoteriske videnskab, som udviklingsvejen.

Vi starter egentlig på rejsen ind og op.
Men den kan ikke leves uden livet i inkarnationen.
Det er her vi er i praktik.
En praktik der senere vil forene sig med teorien, som er sjælens visdom.
Alt er beskrevet masser af gange med forskellige ord og tilgange.
Men derfor skal vi hver især igennem det hele.
Vi skal lære og opleve i et væk.
Og det er ikke en luksusrejse til maldiverne med rejseselskabet guld og grønne skove.
Det ER sgu hårdt, at leve.
Men hvilken fryd og fred, når guldet alligevel er forvandlet i spirituelt alkymi og de grønne skove aldrig har været grønnere.
I er i gang med jeres egen udviklingsvej. Flere og flere vejen som det der kan kaldes discipelskabets vej.
Gennem spirituel alkymi og transmutation, bid for bid. Mange oplever transformationer. Og igen flere og flere står over for, det der kaldes det alkymiske bryllup, lige før 1.indvielse.
Hvad er det vi lære om på den udviklingsvej? Ja ud over enhed og alt det andet spirituelle snik snak. Som alle taler om og meget få endnu har mødt.
Vi får læringer om livet på alle planer. Vi forberedes og testes, så vi bliver værdige til at få endnu flere beføjelser. Men ikke for egoet. Det er en af de første test.
Vi lære om de universelle love.
Det der er uforgængeligt, det er energi og vi manifestere det jo i vores måde at leve på. I vores egobedømte kedelige hverdag.
Vi udviser og lever jo netop en manifestation af vores egen sjæls udviklings niveau.
Jeg har lagt et link til et fint (lånt) kort skriv om 12 af de universelle love.
At gå vejen og studere, er at leve.
At rejse er at leve.
12 åndelige love