Portalens uendelige tiltrækning.
“En portals magt igangsætter den uendelige cyklus af indånding pause og udånding.
Starten på en vandring på sjælens sti.
Uendelighed i form og tid.
Det uendelige af uendelighed.
Gentagende til yderste irritationspunkt.
Lige inden skridtet af forståelse.
Erindringen om bevidsthedens pris. Accepten der kommer med erindringen.
Erindringen om et JA og dets tydeliggjorte konsekvenser.
Tillid, styrke og vilje der fulgte på vejen, som et menneskeligt gode.
Til brug for mere end tro, håb og kærlighed.
Opdagelsen og gensynet af tryghedens stærke arm, der holder et fast greb af genkendelse i gentagelsens cyklus.
Opdagelsen af illusionens illusion.
Hvorpå vi hæfter vores forstand en kort tid.
Til porten er åben nok til, at jeg kan være der. Også den usynlige del.
Portens åbning sætter den igang.
Den uendelige cyklus af forandring og bevægelighed.
Jeg stopper op et øjeblik for, at fordøje. Et øjeblik viljeløst og alligevel i den stærkeste viljes formål.
Som en marionet bestilt af en anden, men ikke længere fremmed.
En plan jeg har sagt ja til, engang i det fjerne.
En selvfølgelighed, så selvfølgelig, at jeg er konstrueret dertil.
Som en brik der præcis passer og bevidst elsker sine former pga det.
Med, en for nogle, uhørt accept af netop portens næste cyklus.
De er ikke med.
Jeg vil gå mine skridt og glæde mig, til vi mødes igen.
Det er genkendelsens trygge vished i portens uendelige gentagne proces.
Når en portal åbner og vi er klar til, at vandringen starter.
At jeg ikke er alene, omend vi ikke er mange, så er jeg ikke bange.”
DFK.
0 kommentarer