En ny ring af liv og kærlighed.
Dansende insekter.
Spirer af syre.
Nikkende hoveder af de sarte anemonekjolers kronblade.
Som lotusblomstens visdom og klarsyn, der venter på at fuldende sig selv.
Stikker sine håb og drømme op af den sorte muld og de indtørrede rester fra sidste års vækst i kærlighed.
Det gamle må vie og dog,
danner grobund for det nye.
En ny ring af liv og kærlighed.
Tredie akt med de dybtstikkende rødder af uendelighed, som er dannet af det der var engang.
Og nok så nyt at det endnu ikke kan folde sine ubetingede og storslået vidunderlighed ud.
For hvem kan ikke stadig se den sorte muld og gyse lidt i de kolde nætter.
Ventende på de sikre tegn på foranderlighed og forfængelighed.
Det der får hele bunden dækket i overflod med det fyldestgørende.
Udspringe i sin fulde pragt og herlighed.
Du kærlighed,
jeg elsker alt det uendelige på de modne og næringsrige jorde.
Solen vil altid antænde og nære, at leve til fulde.
0 kommentarer